1. Assens.dk - Til møde med kommunen
Afsnit 1_ Til møde med kommunen_ Hvorfor_.mp4
244 visninger
https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/du-har-ret-til-hjaelp-hvis-du-har-brug-for-det
View transcript
Når du ser den her video, så er det måske fordi du har fået at vide, du skal til møde med - - kommunen. På sådan et møde skal du tale med én, der arbejder i kommunen. Det kunne fx være i en bygning som den her - Eller den her! Men hvad er meningen overhovedet med sådan et møde? Og hvem er det, du skal tale med? Det er noget af det, jeg vil prøve at forklare i de her videoer. Den kommune, du bor i, kan beslutte, at den vil finde ud af, hvordan du har det. Altså om du er glad det meste af tiden, eller om du er mere ked af det og der er noget, du har brug for hjælp til. Det kan være fordi, der er nogen, der kender dig, som har skrevet eller ringet til kommunen, at de er bekymrede for dig. Fx en lærer, en pædagog eller en moster - - men det kan også være, at dine forældre har bedt om hjælp, fordi der er noget, der er svært for dig eller svært i din familie. Eller det kan være du selv har bedt kommunen om hjælp. Men først: hvad er det jeg mener, når jeg siger kommunen? Og hvorfor vil de blande sig i, hvordan du eller din familie har det? Ka’ de ik’ være ligeglade? Du kender måske ”kommunerne” som nogle områder, Danmark er delt op i, og det er det også. I hver af de kommuner er der medarbejdere, som arbejder med, at tingene fungerer i lige netop deres del af Danmark. Folk fra kommunen står for sådan noget som skoler, veje, skrald og børnehaver. Og herinde - - og herinde, der arbejder der fx en masse folk fra en kommune. Det er nemlig et kommune-kontor. Og hvorfor er det her vigtigt for dig? Det er det, fordi, der også er nogle af dem, som arbejder i en kommune, der har ansvaret for at hjælpe - hvis et barn eller en ung ikke har det godt. Det gælder, hvad enten det er derhjemme, i skolen eller i fritiden, der er noget, der er svært. Der findes nemlig en lov om børn og unge, og i den står der, - - at dem, som arbejder i kommunen, skal undersøge det, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Og så skal de sørge for at hjælpe. Derfor skal kommunen finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp. Det står altså i loven, at de skal finde ud af, om du har brug for hjælp - - og det er derfor, du skal til møde med en medarbejder fra kommunen. En rådgiver, hedder det. Sammen med dig og dine forældre, og også nogle andre, der arbejder i kommunen - - skal rådgiveren senere beslutte, om du og din familie skal have noget hjælp – - og også hvad for noget hjælp, det kan være. Faktisk, så har jeg selv prøvet at tale med sådan en rådgiver - - fordi da jeg var barn, var der nemlig også nogle ting hjemme ved mig, der ikke gik supergodt. Derfor var der sådan nogen ”fra kommunen” som kom og prøvede at hjælpe. Og dem talte jeg altså med flere gange. Derfor, så ved jeg godt, at det kan føles mærkeligt, hvis dem, der arbejder i kommunen - - skal prøve at finde ud af, hvordan du har det. Og jeg ved også, at der er meget, der kan være svært at forstå. Så hvis du klikker videre, og ser nogle af de andre videoer her på siden, så vil jeg prøve at forklare mere om, hvad der skal ske. Jeg vil også fortælle om nogle af alle de ord, som kan være rare lige at kende, når man skal tale med en rådgiver. Jeg har jo samlet alle ordene i en liste, og vi kan jo kalde den noget a la: “Ord-der-er-gode-at-kende-når-du-skal-tale-med-nogen-fra- kommunen”-Listen Jeg kommer til at vende tilbage til dem allesammen, og forklare dem. Jeg håber, du vil få svar på nogle af de spørgsmål, der måske kører rundt i hovedet på dig lige nu. Du skal i hvert fald vide, at det er helt normalt at være lidt forvirret. Hej hej!