Rådgiveren fra kommunen skal altså finde ud af, hvordan du har det, og om du eller din familie måske har brug for noget hjælp. Det fortalte jeg også om i afsnit 1 og 2. Men hvordan foregår det egentlig, når rådgiveren skal finde ud af hvordan det går, og om der skal ske noget? Det kan være rart at vide lidt om, så det prøver jeg at forklare i det her afsnit. Din rådgiver vil tale med dig og de mennesker, som kender dig. Det er fx dine forældre, lærere eller pædagoger. På den måde prøver rådgiveren at samle alle de brikker, der fortæller noget om, hvordan du har det. Og her er det, du fortæller, den allervigtigste brik. Når du taler med din rådgiver, vil du møde nogle ord og udtryk, som du måske ikke kender i forvejen. De er alle sammen med på... Listen. Fx vil du nok høre udtrykket: ”At have en sag”. Man taler om, at man kan have en sag i kommunen. Det er det, man kalder det, når rådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan du har det. Men ”en sag” kan også være et ord for det, som bliver skrevet ned, om det rådgiveren finder ud af. Det vil sige noter om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet truffet. Her er det meget vigtigt, at rådgiveren skriver det, du fortæller, ind i sagen. Hvordan du oplever situationen, hvad du ønsker der skal ske, og hvad du drømmer om. For sagen handler jo om, hvordan du har det. Det kan også være, at rådgiveren bruger udtrykket ”parter i sagen”. Det vil sige, at der i sagen er nogle mennesker, som kaldes ”parter”. Parter er dem, det handler om. Det vil næsten altid være dig og dine forældre - - men hvis du er i tvivl om, hvem der er parter i din sag, så kan du spørge din rådgiver. I arbejdet med at finde ud af, om der skal gøres noget, er rådgiverens første opgave at lave en ”screening”. Det er en slags tjek. Det er her han eller hun starter med at tale med dig og din familie, og sammen med jer finder ud af, hvordan det går. Nu kan det godt være, at rådgiveren ikke skal tale mere med dig og din familie. Det kan være, at rådgiveren har fundet ud af, at du ikke har brug for hjælp, eller at du og dine forældre selv kan klare det. Men andre gange, der har rådgiveren brug for mere viden om dig og den situation, du er i. Og om, hvordan du fx har det i skolen eller hjemme i din familie. Så laver din rådgiver det, der kaldes for en ”afdækning”. Yes, jeg synes lige, vi tager listen frem igen-igen! Nå... Men altså: Afdækning. Her kan det være, du skal tale med rådgiveren flere gange. Du har igen ret til at have en bisidder med, og det kan være rigtig godt at have en med til at hjælpe dig. Måske holder rådgiveren også det, der hedder et netværksmøde. På sådan et møde samles nogle af de voksne, der kender til dig. En fra din familie er ofte også med til et netværksmøde, og selvfølgelig rådgiveren selv. Nogle gange vil du også være med til mødet. Måske sammen med din bisidder, hvis du har sådan en. Altså den der voksne, der kan sidde sammen med dig og hjælpe dig både før, under og efter møderne. Og hey: Hvis du lige skal have styr på den der bisidder igen, så tjek afsnit 2 Det kan også være, at rådgiveren har brug for at undersøge det, der sker, endnu mere. Så vil det tage længere tid. Hvis rådgiveren skal undersøge mere grundigt, hvordan du har det, kalder man det en børnefaglig undersøgelse. Her vil din rådgiver tale med nogle af de voksne, som kender dig. Det kan igen være din lærer eller en pædagog fra Klubben, men det kan fx også være skolens sundhedsplejerske eller en psykolog. Målet med alt det her, det er at få skabt et overblik over, hvad der fungerer godt i dit liv, og hvad der kan være svært. Det er også derfor, rådgiveren skal tale med dig. Nogle gange, skal I tale sammen mange gange. Det er fordi rådgiveren har pligt til at sikre sig, at du er blevet lyttet til og spurgt til råds. Det er jo dit liv, det handler om, og derfor er din mening rigtig vigtig. Og ved du hvad? Hvis du har svært ved at sætte ord på, hvad du ønsker, så er det faktisk din rådgivers opgave at prøve at forstå dig alligevel. Det er derfor, rådgiveren taler med de voksne omkring dig. Nogle gange kan rådgiveren også få hjælp af en psykolog, der skal "observere". Hvis psykologen skal ”observere” hjemme hos dig, så betyder det at han eller hun kigger på, når du er sammen med dine forældre. Det er for at få et indtryk af, hvordan du har det, når I er sammen, og også af hvordan I fx klarer det, hvis I er uenige om noget. Hvis noget er svært i skolen, kan det også være her, psykologen observerer. Så vil han eller hun være med i klassen, og se hvordan du har det, når du er der. Det kan selvfølgelig godt føles vildt sådan underligt, at der er nogen, der ser på, mens du er i skole - - eller mens du sammen med dine forældre. Men meningen med det er, at rådgiveren kan få noget viden om, hvordan du har det i skolen eller derhjemme. Og på den måde bedre kan forstå, hvad der vil være det bedste for dig. Nu håber jeg, du har fået en fornemmelse af, hvordan din rådgiver vil prøve at få et overblik over, hvordan du har det. Og hvad kan rådgiveren så beslutte? Det kan du se mere om i afsnit 5, for det handler om, hvilken hjælp, du og din familie kan få. Vi ses!