Så hvad skal der ske nu? Hvis der er en rådgiver, der er i gang med at finde ud af, hvordan du har det - - så tænker du nok over, hvad der kan komme ud af det. Altså.. Hvad kan din rådgiver og kommunen beslutte? Din rådgiver kigger på det, han eller hun har fået at vide om hvordan du har det. Og når det så skal besluttes, hvad der skal ske, skal du spørges, hvad du synes om det. Det er en af rådgiverens vigtigste opgaver i sagen, at han eller hun finder ud af, hvad du synes, der skal ske. Man siger, at du skal ”høres” eller ”inddrages”, og det betyder, at rådgiveren skal lytte til og tænke over det, du har fortalt - - når det skal besluttes, hvad der er bedst for dig. Men samtidig, så ved rådgiveren også noget om, hvordan andre børn og familier - - som har haft det på samme måde, er blevet hjulpet. På den måde prøver han eller hun at sørge for, at du og din familie får den rigtige hjælp. Alle familier er jo forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Men jeg har alligevel samlet nogle eksempler her, så du får lidt viden om, hvad rådgiveren kan beslutte. Måske kan han eller hun beslutte, at kommunen skal give dig og din familie noget hjælp til at klare hverdagen. Det kalder man for indsatser. Nogle familier får en kontaktperson, som kommer og hjælper til. Måske kan kontaktpersonen svare på spørgsmål fra dine forældre og hjælpe dem med det, der er svært. Det kan også være, kontaktpersonen kun er til dig. Så kan det være, at I sammen tager ud og laver noget rart væk hjemmefra. Sådan en kontaktperson havde jeg faktisk også. Det kan også være, det er en god idé at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. En psykolog er én, der er god at snakke med om det, der er svært. Det er også noget, jeg har prøvet, og noget som jeg faktisk var rigtig glad for. Andre familier har måske brug for mere hjælp, hvis det er kørt skævt på en anden måde derhjemme. Så kan det være, at hele familien kan få ”familiebehandling”. Så vil I derhjemme få besøg af én, der er uddannet til at hjælpe familier: En familiebehandler. En familiebehandler arbejder med, hvordan en familie taler sammen og har det sammen i hverdagen. Tit vil familiebehandleren tale med de voksne og børnene, eller sætte en hyggelig aktivitet i gang - - som familien kan være fælles om. Det kan også være, at man som barn eller ung får en plejefamilie, man kan besøge nogle weekender og lave noget sammen med. Hvis det er rigtig svært derhjemme, kan man også aftale med rådgiveren - - at børnene kan bo hos bedsteforældre eller nogle andre, de kender godt, i en periode. Og nogle gange sker det også, at et barn eller en ung har brug for at bo et andet sted i længere tid. Det kan fx være hos en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Det er, hvis forældrene ikke kan passe godt nok på deres barn, og barnet derfor har brug for at bo et andet sted i en periode. Sker det, kan man stadigvæk se sine forældre, hvis man har lyst til det, og hvis det er godt for én. Som du kan høre, så er der mange forskellige muligheder. Jeg tog selv på efterskole i en periode, og det syntes jeg var rigtig fedt. Uanset hvad rådgiveren beslutter, har du altid ret til at sige din mening, inden beslutningen bliver taget. Men det betyder ikke, at beslutningen altid bliver den, du ønsker. Du har altså ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at fortælle, hvordan du ønsker det. Og så har du ret til at få en ordentlig forklaring på, hvorfor rådgiveren beslutter det, han eller hun beslutter. Det gælder især, hvis der er noget, der ikke bliver, som du har ønsket det. Hvis du er 15 år eller ældre, skal rådgiveren have dit samtykke til det, hvis det bliver besluttet, at du ikke skal bo hjemme. Det vil sige, at du skal sige ja, til det rådgiveren beslutter, før det kan blive sat i værk. Rådgiveren kan stadigvæk godt beslutte andre ting, du ikke er enig i - - men hjælpen virker altid bedst, hvis du også selv synes det er god idé. Det kan også være, det bliver besluttet, at der ikke er brug for at gøre noget hjemme hos jer. Hvis du er uenig i det, kan du sige det til din rådgiver. Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan du skal have hjælp, kaldes for "afgørelser". Det er fx en "afgørelse", hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Og afgørelser - dem kan du altså klage over, hvis du synes, de er forkerte. Du kan altid spørge din rådgiver, om noget er en afgørelse, som du kan klage over. Og hvis du ikke føler, der bliver lyttet til dig, eller hvis du har brug for hjælp til at klage, så kan du tage fat i en voksen, du stoler på. Du kan også ringe til BørneTelefonen. Her kan du få en professionel bisidder, der kan hjælpe dig med at klage. Det kan du gøre på 116111 – og det er helt gratis. Og hvad sker der så, efter rådgiveren har truffet sin beslutning? Det kan du se mere om i afsnit 6.