Godt, så rådgiveren og kommunen beslutter altså, hvilken hjælp, du skal have. Men hvad sker der så bagefter? Det kan være rart at vide noget om. For det første, så skal kommunen sikre, at du rent faktisk får den hjælp, der er blevet besluttet. Og så skal hjælpen sættes i gang hurtigst muligt. Men når hjælpen så er blevet sat i gang, så er det stadigvæk din rådgivers opgave at sikre sig, at du har det godt. Derfor skal han eller hun følge med i, om hjælpen har gjort en forskel. Altså: Har du fået det bedre? Det sker på samme måde, som da rådgiveren skulle finde ud af hvordan du havde det, før du fik hjælp. Han eller hun taler med dig og med de voksne omkring dig. Når du skal mødes med rådgiveren, for at tale om hvordan det går, så kan du selv være med til at bestemme - - hvor og hvordan I skal mødes. Det kan være, du hellere vil tale over telefonen. Men det kan også være, du mest har lyst til at tale med rådgiveren på en gåtur Eller.. Et andet sted, hvor du synes, det er rart at mødes. Der vil altså altid være nogen til at hjælpe dig, selvom det allerede er blevet besluttet, hvilken hjælp du skal have. Så du fortsat kan fortælle, hvad der er skidt, og hvad der er godt. For det første er det vigtigt, at det, din rådgiver har besluttet, faktisk hjælper dig. Og så har du også hele tiden ret til at sige, hvad du synes - - også hvis du skifter mening om noget hjælp, som du i første omgang var glad for. Du kan også altid ringe til rådgiveren, hvis du har brug for hjælp, eller vil fortælle noget om, hvordan du har det. Når du og din rådgiver snakker om, hvordan du har det, vil rådgiveren også tale med dig om, om du skal have lavet en plan. Er du under 16 år, så hedder det “Barnets Plan”. Er du over 16 år, så hedder det “Ungeplan”. Det, der står i planen, er noget om, hvad du ønsker at få hjælp til. Meningen med planen er at sikre, at du ved hvad der skal ske og hvem der skal hjælpe dig med det. Også så du senere kan se, om det blev, som I havde aftalt. Det er vigtigt for mig at sige, at du altid har ret til en forklaring - - så du kan forstå, hvorfor der er blevet truffet de beslutninger, der er truffet. Det gælder også, hvis du senere ønsker at noget bliver lavet om. Derfor skal din rådgiver altid skrive ned, hvad han eller hun har besluttet. Også når det handler om, hvorfor den hjælp, der er blevet besluttet, kan være god for dig. Det bliver alt sammen skrevet ned i din sag – og det kaldes også nogle gange for en ”journal”. Du kan altid se din egen sag. Det kan du med det, der hedder aktindsigt. Og så er vi kommet til det sidste ord på Listen! Aktindsigt vil sige at du får indsigt i – altså lov til at se – nogle ”akter”. Akter er det, der er blevet skrevet ned. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan få aktindsigt, så tal med din rådgiver. Og du kan fx også få råd om aktindsigt hos BørneTelefonen. Jeg håber, du har fået svar på alle dine spørgsmål. Og at du vil få noget god hjælp til at få det godt. Ellers kan du fx ringe til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og der er altid nogen at tale med. Hej hej!